Broderiworkshop med Lille klode
Lav dit eget vægværk med broderede vilde blomster
Kom til en hyggelig og lærerig aften med Lille Klode, hvor du kan lære forskellige broderisting og ender ud med dit eget lille værk med smukke vilde blomster.
Til workshoppen vil vi lære forskellige basissting som kan bruges til at lave smukke blomsterbroderier. Stingene kan selvfølgelig også bruges til andre motiver, og derfor kan workshoppen ses som en introduktion til broderi generelt.
Lille Klode arbejde til dagligt med at opcycle og reparere tøj med visible mending, så vi kommer selvfølgelig også ind på hvordan du kan bruge broderiet til at dække huller og pletter.
Workkhoppen er på begynderniveau så alle kan være med – om du er helt nybegynder og skal lære dine første sting, eller om du har erfaring men savner inspiration - alle er velkommen!
Workshoppen afholdes torsdag den 25. september i tidsrummet 17.30-20.00 i Illums Bolighus på Amagertorv.
Vælg ”Afhenting i Illums Bolighus” som leveringsform, ordrebekræftelsen vil være den gyldige billet, og afhentning i butik er derfor ikke nødvendig. Du vil heller ikke få tilsendt billetten med posten.
Om Lille Klode:
Natasja Hjerrild Rosenquist driver virksomheden Lille Klode, hvor hun til dagligt inspirerer til, hvordan man kan give tøj og andre tekstiler længere levetid med broderi og Visible mending. Natasja har skrevet bøgerne ”Lille Klode – en introduktion til broderi og visible mending” (2023), samt bogen ”Brodér Naturen – sting for sting” (2025).